Tænk engang...
tænk på din barndom...
Der er ingen tvivl om, at langt de fleste tænker på noget i den her stil..
Også jeg... :D
Og jeg savner den faktisk...
Hvis bare man kunne skrue tiden tilbage, og genopleve de mange ting, som man kun husker halvt...
jeg ville vitterligt ønske, at jeg kunne genopleve det. Men ikke være det.
For jeg er mig, og jeg elsker det, og det vil jeg blive ved med, til den dag jeg dør...
Men når vi så en dag krædser af... hvad så..?
Aner det ikke...
Hvad nu, hvis vi blev født på ny..? Ville vi så blive stræffet? Eller er vi heldige? Er det en straf at være menneske?
Tænk nu hvis der er et sted, som er bedre end her på jorden?
Et sted, hvor lykke er den eneste følelse, der eksistere...
Så tror jeg ikke, at vi ville sætte pris på den...
Jeg ville i hvert fald ikke.
Jeg tror, at jeg ville tro, at sådan var det bare, og at det altid ville være sådan.
Jeg tror ikke, at jeg ville sætte pris på den.
Min mor siger altid: "Trisse, du skal forkusere på osten!"
For når livet er hårdt, og jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre, så leder min mor mit fokus over på alt det, der er vidunderligt ved mit liv.
For hvis man altid forkusere på alle de huller, der er i en ost, så vil man glemme osten.
Og tænk lige på, hvor meget ost der er, i forhold til hullerne.
Osten er ikke værd at glemme...
sååå...
OST, JEG VIL HA' OST!
JEG VIL HA' OST!
OST, OST, OST, OST, OST, JEG VIL HA' OST!!!
